Christiania Folkeaktie – Christiania Share

Forretningsbetingelser

  • Christianias folkeaktie er ikke en aktie. Der er tale om et støttebeløb, der skal bidrage til grundkapitalen i den nystiftede fond Fonden Fristaden Christiania.
  • Ved køb af en folkeaktie, kommer du derved ikke til at eje en del af Christiania, du bliver ikke en del af fonden og du får ikke rettigheder i forhold til hverken fonden eller Christiania.
  • Christiania Folkeaktie repræsenterer derfor ikke en økonomisk værdi og er ikke tænkt som et investeringsobjekt.

Registrering af oplysninger

  • Når du køber din Christiania Folkeaktie via vores hjemmeside, registrerer vi dine indtastede oplysninger i forbindelse med donationen.
  • Dine kreditkortoplysninger bruges udelukkende i forbindelse med en sikker betalingsserver og opbevares ikke af Fonden Fristaden Christiania. Oplysningerne videregives ikke, men Christiania Folkeaktie beholder oplysninger i fem år ifm. regnskabet.
  • Ved betaling med kreditkort sker registrering via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres. 

Fortrydelsesret

  • Der er ingen fortrydelsesret, da dit køb af Christiania Folkeaktie er at betragte som en donation.
  • Enhver, der har købt en folkeaktie i tro om, at de derved har fået stemmeret i fonden eller på Christiania kan få refunderet støttebeløbet ved henvendelse til Christianias økonomikontor

Reklamationsbehandling

  • Klager over fejl/problemer ved donationen skal rettes til:

Christiania Folkeaktie
Økonomikontoret
Fabriksområdet 94 B
1440 Kbh. K

Tlf.: 31 31 14 35

Ansvar vedr. website og service

  • Christiania Folkeaktie kan ikke garantere, at websitet til enhver tid er fejlfrit og i drift.

Generelt om donationer

  • Du vil modtage en kvittering pr. e-mail, når vi har behandlet og registreret din indbetaling. Der kan gå op til 5 arbejdsdage, før din donation er behandlet og din Folkeaktie sendes til dig med posten.

Du kan følge med i hvad der sker omkring Christiania Folkeaktie på hjemmesiden: www.christianiafolkeaktie.dk, ligesom du, hvis du med din e-mail adresse registrerer dig som indehaver af en folkeaktie, vil blive inviteret til relevante Folkeaktiefestligheder.